Europæiske Samarbejdsudvalg

Eftersom flere og flere virksomheder og koncerner bliver mere og mere internationalt orienteret stiger behovet for fagligt samarbejde på tværs af grænserne. Europæiske samarbejdsudvalg har baggrund i et EU-direktiv, som giver arbejdstagere ret til at oprette samarbejdsudvalg indenfor en multinational koncern. Det europæiske samarbejdsudvalg har ikke helt den samme kompetence som et dansk samarbejdsudvalg. Imidlertid er det en god mulighed for at mødes med faglige kolleger fra andre lande og for at udveksle information og synspunkter. Desuden har man i det europæiske samarbejdsudvalg krav på at mødes med koncernens centrale ledelse.

Formål og forhistorie
Et aktivt samarbejde i ESU betyder, at tillidsfolkene i danske afdelinger af multinationale virksomheder har adgang til at kontakte hinanden, når der opstår problemer af fælles interesse. Det er en ny udfordring for de tillidsvalgte, der skal arbejde tæt sammen med kolleger fra andre lande, hvor arbejdsmarkedet er helt anderledes end det danske.

Baggrunden for de europæiske samarbejdsudvalg er EU´s Indre Marked og aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken, der gav varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft fri bevægelighed over de europæiske grænser.

Det medførte risiko for, at virksomhederne flyttede til de lande, hvor lønnen var lavest og arbejdsforholdene dårligst. For at modvirke denne sociale dumping, opstod ideen om koncernfagligt samarbejde, der i 1996 blev til Europæiske Samarbejdsudvalg.
De har dog ikke samme ansvar og kompetence som danske samarbejdsudvalg, men skal nærmere betegnes som en slags medarbejderråd. Desuden er det kun arbejdstagersiden som kan deltage i et ESU.

Et ESU har ret til at blive informeret og hørt inden der træffes beslutningen af afgørende betydning for de ansatte i mere end ét land – typisk, hvis der er planer om at flytte arbejde fra ét land til et andet.
Når f.eks. danske virksomheder bliver opkøbt af udenlandske – eller selv opkøber virksomheder i udlandet, opstår frygten for arbejdspladsernes videre eksistens, og afstanden mellem ansatte og beslutningstagere bliver større. Et ESU er derfor en vigtig mulighed for at holde kontakt med kolleger i andre lande og blive informeret om vigtige beslutninger.

Hvornår har man ret til at danne et ESU og hvad har man ret til?
Medarbejderne har ret til at danne ESU, hvis koncernen har over 1.000 ansatte i mindst to lande i EU samt Norge, Island og Liechtenstein. Der skal være mindst 150 ansatte i hvert af de to lande. Mindst 100 medarbejdere fra to forskellige afdelinger skal skriftligt anmode ledelsen om et ESU. Hvis parterne efter tre års forhandlinger ikke er nået til enighed om at oprette Europæisk Samarbejdsudvalg – regnet fra den dag, anmodningen oprindelig blev fremsat – kan ESU oprettes på baggrund af nogle såkaldte minimumsbestemmelser.

Direktivet
EU vedtog 22. september 1994 et direktiv om oprettelse af Europæiske Samarbejdsudvalg. Direktivet har nummer 94/45/EF.
Formålet var at fremme dialogen på arbejdsmarkedet, da det indre marked ville medføre virksomhedssammenslutninger og fusioner på tværs af landgrænserne, så de ansatte ville få kolleger i flere forskellige EU–lande.
Direktivet fremhæver, at der skal laves bestemmelser, der sikrer, at medarbejderne bliver hørt, når der træffes afgørende beslutninger for deres arbejdsplads. Ledelsen og medarbejderne i de pågældende virksomheder skal selv beslutte, hvordan informations- og høringsproceduren skal være.
Direktivet beskriver i 16 artikler, hvilke regler der skal være opfyldt for samarbejdet.

Information og rådgivning
BAT er alle interesserede behjælpelige med rådgivning og information ved oprettelse af eller valg til europæiske samarbejdsudvalg. BAT bistår desuden eksempelvis med fortolkning af lovgivningen vedrørende europæiske samarbejdsudvalg.
Konsulent Camilla Vakgaard kan træffes på telefon 88 92 11 04 eller mail Camilla Vakgaard